Nyere domicilejendom fra 2004 udlejes i sin helhed. Bemærk, at lejeniveauet er fastsat yderst fordelsagtigt idet lejemålet er tidsbegrænset til ca. 3 kvartal 2022.
Ejendommen har en god fordeling mellem lager og administration og er indrettet med ca. 826 m2 højloftet, søjlefri hal med kørefast epoxybelagt betongulv (ca. 38 x 21 m). Lofthøjde til kip ca. 5,80 m og i siderne 2,50 m. 2 store el-hejste aluporte i hver ende af bygningen B 3,55 m x 3,60 m. Særskilt område indrettet til vaskeplads, med udslagsvask og gulvafløb. Herudover omklædnings-, toilet og badefaciliteter, handicaptoilet med bad samt værkførerkontor og teknikrum.
Pæn administration på ca. 135 m2 med direkte adgang til lageret. Indrettet med indgangsparti, store lyse rum samt spisekøkken.
Ejendommen er beklædt med lyse grå stålprofiler og udenomsarealer er befæstet med SF sten. Store grønne arealer bag ejendommen.
Stor vendeplads for tung trafik umiddelbart foran lejemålet.