Sjælden udbudt lejemål i Filmbyen - nabo til Zentropa.
Spændende domicilejendom, opført i gule mursten med saddeltag, til kontor, showroom m.m.
Lejemålet består i grundplan af 547 m2, der er indrettet med stort indgangsparti, kontorer, mødelokaler, storrum med brændeovn, frokoststue, teknikrum samt bade- og toiletfaciliteter.
Rummene er højloftede med store flotte galvaniserede stålfacadevinduer fra gulv til loft flere steder. Gulve er udført i beton, der giver lejemålet et råt New Yorker look.
Indskudte dæk på 195 m2 (ikke godkendt til kontorer) der kan benyttes til mødelokaler, stillerum etc.
Der er automatisk betjente markiser for vinduerne og en hyggelig terrasse foran ejendommen. Store befæstede pareringsarealer både foran og bag ejendommen samt dejlige grønne områder.
Lejemålet overdrages nyistandsat og kan indrettes ifølge nærmere aftale med udlejer.
Et rigtig hyggeligt lejemål, som vi glæder os til at fremvise.
Anvendelse (uddrag) jf. lokalplan 454 Filmbyen: § 3.4 De tilladte erhverv i delområdet omfatter private serviceerhverv som for eksempel reklamebureau, it-virksomhed, designvirksomhed, aktiviteter i forbindelse med film- og medieproduktion, administration, liberale erhverv, butikker, showrooms samt lignende virksomheder, der naturligt kan indpasses i området uden at være til gene for boligerne i og omkring delområdet.