Showroom/butik/lager med facade til Køge Bugt Motorvejen
Pæn, velholdt ejendom beliggende centralt i erhvervsområde i Greve ved afkørsel 27.
Udenoms- og parkeringsarealer er belagt med SF-sten, kørearealer er asfalteret. Endvidere grønne arealer og store beplantningsbælter. Hele grunden er hegnet med indkørsel via aflåselig dobbeltport.
Lejemålet er på 546 m2 og består af ca. 450 m2 højloftet søjlefrit showroom/lager/butik med ovenlysvinduer, stort etagehøjt glasparti mod motorvejen samt el-hejst aluport med lysindfald, toiletfaciliteter med mulighed for at etablere bad samt aflåseligt sikret disponibelt rum/lager. Kørefast betongulv med epoxybelægning.
Det resterende areal er beliggende på 1. sal og indeholder kontor/mødelokale/frokoststue, køkken samt mindre rum.
Lokalerne kan overdrages nyistandsat ifølge nærmere aftale med udlejer.
Lejemålet kan anvendes til butik/showroom, lager, lettere produktion m.m.
Uddrag af lokalplan 14.46:
* Område A må anvendes til produktion, værksteder, entreprenør og oplagsvirksomheder, lager, transport og logistik. * Service, administration, udstilling kan etableres i tilknytning til de ovennævnte virksomheder. * Pølse / madvogn og café. * Overnatningsmuligheder for ansatte i virksomhederne. * Salg af pladskrævende varer med tilhørende administration. * Arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler.