Selvstændigt firmadomicil centralt beliggende i Køges Erhvervsområde
Ejendommen er centralt beliggende i Køges erhvervsområde, få hundrede meter fra Køge Bugt Motorvejen og Transportcentret, frakørsel nr. 32 og med ca. 10-12 minutters gå-afstand til S-station.
Selvstændig beliggende domicil-ejendom på 1.437 m2 bestående af 303 m2 kontorer i 2 etager, 77 m2 depotrum samt 1.057 m2 pæn og lys lagerhal med hældningstag. Ejendommen opvarmes ved egen varmekilde (fjernvarme).
Administrationsdelen er indrettet med reception, kontorer i varierende størrelser, mødelokale, stor frokoststue med grovkøkken samt herre- og dametoiletter.
Søjlefri hal med ca. 6,16 m lofthøjde o/d, 5,40 m2 u/d på det højeste sted, opdelt i 2 arealer adskilt med letvæg. Sluseport og elektrisk alu-port B 2,72 m x H 2,80 m med fjernbetjening.
Rigtig godt lysindfald både fra facadevinduer og ovenlysvinduer, kørefast betongulv (epoxy) samt mandskabsfaciliteter med bad. Der er d.d. lagt hhv linoleum og tæpper på gulvene i hallerne.
Stor hegnet grund med grønne udenomsarealer og gode tilkørsels- og parkeringsforhold, befæstet med hhv SF-sten og asfalt.
I hovedbygningen kan anvises yderligere lager- og kontorlejemål.