Ordrupvej 80, 1., 2920 Charlottenlund

Lokaler med optimal beliggenhed i hjertet af Ordrup

Lejemålet er beliggende på 1. sal i klassisk, bevaringsværdig ejendom på Ordrupvej med Ordrup Apotek i stueetagen og en ejerlejlighed til beboelse på 2. sal. Lokalerne huser i dag en lægeklinik, men kan anvendes til mange andre formål.

Lejemålet er p.t. indrettet som traditionel klinik med reception, venteværelse, 7 behandlerrum – heraf flere med dør imellem – depotrum, mindre lab. med vand/afløb. Der er også vand/afløb i flere af behandlerrummene samt udgang til lille terrasse fra et par af rummene.

Herudover findes spisekøkken, rengøringsrum samt kunde- og personaletoiletter. Grundet de meget store vinduer i alle rum, er der tale om et lyst og dejligt lejemål.

Gulvene er belagt med hhv linoleum og lyst trælaminat og vægge/lofter er hvidmalede.

Lejemålet kan overdrages nyistandsat og indrettet til lejers brug ifølge nærmere aftale og vilkår.

Bag ejendommen forefindes privat parkeringsplads med p-vagt, hvor det vil være muligt at leje op til 9 faste pladser. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Ved uændret anvendelse til klinik etc. er lejemålet momsfrit.

Tegningen er ikke 100 % retvisende for lejemålets nuværende indretning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.